Ny undersøgelse antyder, at folk, der går sent i seng, har større risiko for at have mareridt.
Forskerne understreger dog, at opfølgende forskning er nødvendig for at bekræfte forbindelsen. Det skriver Scientific American.
Aftentyper lå højere på skalaen
Forskerne undersøgte 264 universitetsstuderendes søvnvaner og hyppigheden af deres mareridt, som defineres som ’drømme der er forbundet med følelser af trussel, angst, frygt eller terror.’
Undersøgelsens deltagere blev bedt om at vurdere deres oplevelser af mareridt på en skala fra 0 til 4, svarende henholdsvis til aldrig og altid.
I gennemsnit havde personer, der beskrev sig selv som aftentyper en score på 2,10, mens morgenmenneskenes gennemsnit lå på 1,23 på skalaen, hvilket ifølge forfatterne bag undersøgelsen er en væsentlig forskel.





























