KORT NYT FRA UDLANDET:
Ny forskning skyder en pil igennem den hidtidige overbevisning om, at fedtfattig kost forebygger hjerteproblemer. Forskerne har kigget på de største studier af kost og hjertesundhed fra de sidste 50 år. Deres artikel er publiceret i The American Medicine Journal, og den konkluderer, at middelhavskost med mange grøntsager, olivenolie, frugt, fisk, nødder og fuldkornsprodukter er det bedste værn mod hjertekarsygdomme. Det skriver forskning.no
Det har været anset for gængs viden i flere årtier, at et højt niveau af kolesterol i blodet øger chancen for hjertesygdomme. Men ifølge studiet er det ikke tilfældet - en fedtfattig kost sænker niveauet af kolesterol, men den mindsker ikke risikoen for hjertesygdomme. Det gør middehalvskost derimod, selvom en sådan kost ikke ser ud til at sænke kolesterolniveauet.
Forskerne mener på den baggrund, at man skal fokusere mere på gruppen af fødevarer end på mængden af fedt.
Læs også:
Æbler nedsætter risikoen for hjerte-kar-sygdomme
Nordisk kost sænker dit kolesterol - selv uden vægttab
Ny nordisk hverdagsmad er kun ligeså sund som al anden mad
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aa





























