KORT NYT FRA UDLANDET:
De fleste kender sikkert joken om postbudets involvering i familieforøgelsen, som især falder, hvis børnene ikke ligner deres far synderligt meget.
Men vandrehistorien har ikke særlig meget med virkeligheden at gøre, viser et nyt studie ifølge psypost.org.
Det nye studie er publiceret i tidsskriftet Trends in Ecology & Evolution.
»Medierne og populærvidenskabelig litteratur hævder ofte, at mange påståede fædre bliver 'snydt' til at opdrage børn, som biologisk set ikke er deres. Overraskende nok er den anslåede andel af 'falske' fædre hos menneskelige befolkningsgrupper ret lav og kun omkring én eller to procent,« siger Maarten Larmueseau, som er postdoc ved KU Leuven i Belgien og medforfatter på studiet, til psypost.org.
Andelen af uvidende ikke-biologiske fædre har heller ikke ændret sig særligt meget historiske på trods af, at tidligere generationer ikke havde adgang til moderne præventionsformer.
Da Larmuseau og hans kollegaer først begynde at undersøge emnet, blev de overraskede over hvor lidt håndgribelig data, der egentlig fandtes på området. Men pålidelig information om nulevende befolkningsgrupper, der er blevet tilgængeligt i løbet af det sidste årti, gav dem mulighed for at belyse andelen af 'falske' fædre.
»Den observerede lave andel af 'falske fædre' hos nulevende og tidligere befolkningsgrupper udfordrer den velkendte idé om, at kvinder regelmæssigt 'shopper' rundt for gode gener hos andre mænd end deres partner for at opnå genetiske fordele for deres børn,« siger Larmuseau til psypost.org.
Læs også:
Utro kvinder får kortere knald
Ældre mænd er bedre fædre og ser gennem fingre med utroskab
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lsd





























