KORT NYT FRA UDLANDET:
Mantis-rejer er kendt for en række bemærkelsesværdige egenskaber - blandt andet at de har været i stand til at smadre glasset på akvarier med deres kraftige kløer.
De farverige rejer er ifølge LiveScience også kendt for at have et imponerende syn og være i stand til at se ultraviolet lys (UV-lys), ligesom de kan se orienteringen på lysbølger – den såkaldte polarisation.
Men nu føjer ny forskning endnu et kapitel til forskernes viden om mantisrejernes mystiske egenskaber.
Ifølge LiveScience viser forskningen, at rejerne bruger specielle aminosyrer - som normalt bruges som en naturlig ’solcreme’ i dyrehud - til at filtrere det lys, som når frem til deres øjne.
»Den overordnede konstruktion af Mantisrejers visuelle system er bare så utroligt, så dette er blot endnu et stykke af det samlede billede,« siger en af forskerne bag undersøgelsen, Michael Bok fra University of Maryland til LiveScience.
Ifølge LiveScience er mantisrejernes visuelle system tilsyneladende en helt essentiel del af dyrenes succes – de særlige rejer har 12 såkaldte fotoreceptorer, mens mennesket har 3, og de ser flere bølgelængder af lys end mennesker, skriver LiveScience.
Læs også:
Rejer laver mystiske lysglimt med kløerne
Her er dyret, som kan leve for evigt
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb





























