KORT NYT FRA UDLANDET:
De kommer til syne ved daggry. Mærkelige små blip på radarskærmen, som langsomt daler fra himlen. De vokser sig stærkere og stærkere, mens de falder 20 kilometer i højde, som dagen skrider frem.
Så stiger de igen til 150 kilometers højde om eftermiddagen, før de helt forsvinder ved solnedgang.
Disse såkaldte ‘radar-ekkoer’ har været en gåde for forskerne i årtier, men nu har et ny studie muligvis fundet forklaringen bag. Det skriver Sciencemag.org.
Ved første øjekast på radarskærmen, ser ekkoerne ikke meget anderledes ud, end let og tungt nedbør, som man kan se på vejr-radarer, der virker ved kortere bølgelængder.
Og selvom de er mystiske, så er radar-ekkoerne også rimeligt forudsigelse, siger Meers Oppenheim, der er rumfysiker ved Boston University i USA.
For det første, så er der den daglige rutine, hvor de falder og stiger. Så er der det faktum, at de bliver svagere ved solnedgang og stærkere ved solopgang. Alt dette peger på Solen som en årsag, men præcis hvordan er ikke helt klart.
Ekkoerne starter, når meget energisk ultraviolet stråling fra solen rammer gasmolekyler i et relavtivt smalt lag af den øvre atmosfære, lyder Oppenheims forklaring.
Oppenheim beskriver dette lag, der liger i en højde af 150 kilometer, som værende et ‘smørhul for absorbering.’
I højere luftlag er luften så tynd, at strålingen ikke interagerer særlig stærkt med gasmolekylerne, mens atmosfæren blokerer det meste af strålingen i de lavere luftlag.
Men i smørhullet slår UV-strålerne elektroner af molekylerne og efterlader en den kolde og meget sparsomme mængde atmosfære med en tyndt lag af ladede partikler.
Dette lag er dermed beslægtet med ozonlaget, da det også blokerer bestemte skadelige bølgelængder af stråling.
Den fulde forklaring kan læses i tidsskriftet Geophysical Research Letters.
Læs også:
Vilde skanninger: Hemmelighederne under Stonehenge afsløret
Radarskanning antyder hemmeligt kammer i Tutankhamons grav
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams
