KORT NYT FRA UDLANDET
Forskere fra Cardiff University i Strobritannien har afsløret, at kronhjortne på de skotske øer som Orkney ikke matcher med DNA’et hos kronhjorte fra det skotske hovedland, Norge og Irland. Det indikerer ifølge forskerne, at kronhjortene er blevet sejlet til landet i stenalderen – men hvorfor er usikkert. Det skriver Sciencemag.org.
Forskerne har lavet genetiske analyser af knoglemateriale fra 74 skotske kronhjorte, hvor nogle af dem er op til 7.500 år gamle. DNA’et blev sammenlignet med kronhjorte-DNA fra Norge, Irland og Italien og DNA’et matchede ikke.
»Når det kommer til at identificere fortidens søfarers migrationsruter og bevægelser og de dyr, de havde med dem, så kradser vores studie blot i overfladen. Vores studie rejser flere spørgsmål, end det giver svar,« siger David Stanton, der er evolutionsbiolog hos Cardiff University, til Sciencemag.org.
Forskerne spekulerer ifølge Sciencemag.org i, om kronhjortene kommer fra andre steder i Europa, og i så fald hvorfor. Ifølge forskerne var der kronhjorte i Skotland i stenalderen, så hvorfor har folkene i stenalderen ikke hentet dem derfra?
Forskerne foreslår, at man i senere studier inkluderer mere data om kronhjorte fra flere steder i England og Europa for at løse mysteriet.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the Royal Society B.
Læs også:
Stenalderjægere guffede gerne kulhydrater
Mystisk: Er stenalder-fisk vendt tilbage med klamme parasitter?
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aml





























