Hidtil har forskere ikke forstået, præcis hvordan myg skiller lugten af menneskelig sved og ånde fra andre lufte i naturen.
Men ved at indsætte myggegener i laboratorie-opdrættede frugt-fluer har en forskergruppe skabt lugte-detektorer, der har samme næse som myg. Forskerne testede de falske myggenæser over for 110 forskellige lugte. Eksperimentet viste, at en mygs lugte-detektorer er fintunede til at opfange menneskelige lugte.
Ved at identificere kemikaler, der kan snyde myggene eller blokere deres receptorer kan man på sigt skabe bedre midler mod myggebid, og derigennem reducere spredning af malaria.





























