KORT NYT FRA UDLANDET:
Amerikanske paleontologer fik sig lidt af en overraskelse, da de for nylig opdagede en jordhule med forstenede rester af sære forhistoriske padder, skriver nyhedsmediet LiveScience.
Tre af padderne, som paleontologerne kalder Diplocaulus, manglede nemlig deres hoved, og paloeontologerne mener, at de kender den ansvarlige.
Alt tyder i hvert fald på, at et andet forhistorisk dyr - et jaguar-stort reptil kaldet Dimetridon, der lignede et firben, men faktisk var tættere beslægtet med moderne pattedyr - lå på lur, indtil de noget mindre Diplocaulus stak hovederne op af deres jordgrav. Og så bed den det af.
Både Diplocaulus og den hoved-afbidende Dimetrodon levede i Perm-tiden mellem 298 millioner og 250 millioner år siden - altså før dinosaurerne, skriver LiveScience.
Diplocausul var i øvrigt lidt af en sær skabning, for deres hoveder var formet som en boomerang. Måske det har resulteret i et dårligere udsyn, som gjorde dem til et nemt bytte for den rovlystne Dimetrodon.
Læs også:
Blodrester fundet i 46 mio. år gammel myg
Dinosauren: Dragemonster eller baggårdsfugl?
Dinosaurer var pressede, allerede før katastrofen ramte Jorden
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ks





























