HIV er kommet for at blive – i hvert fald foreløbigt. I USA har sundhedsmyndighederne nemlig standset et stort studie, hvor forskerne har forsøgt at vaccinere homoseksuelle mænd med HVTN 505, skriver ScienceNews. Vaccinen var stadig under udarbejdelse men måtte tages af bordet, fordi det ret hurtigt viste sig, at den ikke havde nogen effekt.
Eksperimentet med vaccinen begyndte i 2009. 1250 frivillige forsøgsdeltagere fik vaccinen og 1244 fik placebo.
Siden da har 41 forsøgsdeltagere som fik vaccinen fået HIV. Det samme er sket for 30 af de deltagere, som fik placebo.
Eksperimentet blev overvåget af et uafhængigt råd, som fører tilsyn med forskningssikkerhed. De anbefalede, at studiet blev standset. Det var The National Institute of Allergy and Infectous Diseases enig, og forsøget blev afsluttet.
Læs også: Sådan lærer svenske elever at stave og skrive med rekordfart





























