Avanceret strålebehandling, tredimensionel billeddiagnostik og kikkertkirurgi er blandt de teknologier, de danske sygehuse har fået penge til - og indført - på kræftområdet siden 2000. I alt er der givet 8,7 milliarder kroner i ekstrabevillinger og lånepuljer til cancerområdet, viser en opgørelse, Ingeniøren har udarbejdet.
Problemet er, at der kun er meget sparsomme opgørelser over, hvilke teknologier der reelt forlænger patienternes liv eller øger deres livskvalitet. Den relative overlevelse fem år efter diagnosen er steget med 5 procent for kvinder og 10 procent for mænd siden 2000. Dødstallet er i samme periode kun faldet 1,7 procent.
Set med sundhedsøkonom ved Dansk Sundhedsinstitut Jacob Kjellbergs øjne er det en lille effekt.
»Det er ikke så heldigt, hvis ikke vi kan se effekten af så stor en investering. Men vi kan håbe på, at effekten kommer senere. Ellers må man spørge sig selv, om pengene er brugt rigtigt,« siger han.
Indsatsen på området har ellers været markant. I 2000 kom regeringens første såkaldte Kræftplan I, som siden er blevet fulgt op af Kræftplan II i 2005 og Kræftplan III i 2010, som hver især havde forskellige fokusområder som diagnosticering, strålebehandling, opprioritering af kræftkirurgi og pakkeforløb for patienter. I alt står kræftpakkerne alene for en investering på knap 3 milliarder kroner. Langt de fleste midler lå i Kræftpakke II.
Læs også: Færre får konstateret kræft
