Kvinder, der jævnligt tager medicinen, actonel, mod knogleskørhed, har en lavere risiko for at blive diagnosticeret med kolorektalkræft, end kvinder, der ikke tager lægemidlet.
Det fastslår et studie i tidsskriftet Cancer, skriver dagensmedicin.dk
Samtidig forelå der ikke nok data til at undersøge sammenhængen hos mænd, og forskerne fandt heller ikke den samme effekt af andre osteoporoselægemidler af samme type.
Selvom actonel giver en vis form for beskyttelse, er midlet ikke billigt og kendskabet til dets langtidsbivirkninger er mangelfulde.





























