KORT NYT FRA UDLANDET:
De fleste mænd kan binde deres slips på en eller to måder – eller måske er de nødt til at sætte konen i sving, når slipseknuden skal bindes.
Men nu har et hold svenske matematikere udregnet, at der findes hele 177.147 forskellige måder at binde et slips på, skriver Phys.org.
Tallet er ifølge Phys.org langt højere, end hvad tidligere slipse-undersøgelser er nået frem til.
I 1999 undersøgte et par forskere fra University of Cambridge slipsebinding og fandt frem til et matematisk ’sprog’, som kunne beskrive de mange forskellige handlinger, der kan udføres, når man binder et slips.
De regnede sig ifølge Phys.org frem til, at det samlede antal mulige udfald var lå omkring 85 slipsebindings-metoder.
Men matematikerne fra det svenske tekniske universitet Kungliga Tekniska Högskolan siger nu, dette antal er alt for lille, fordi det udelader en række muligheder for at binde slips.
Svenskerne har derfor udvidet det matematiske sprog, som beskriver slipsebinding, og har regnet sig frem til at der i alt er 177.147 måder at binde slips på.
Læs også:
Nanoteknologi giver os syngende slips
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb





























