KORT NYT FRA DANMARK:
En ny national undersøgelse viser at hver fjerde dansker, som bliver akut indlagt og udskrevet, ikke får en diagnose med fra hospitalet, skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelse.
Aarhus Universitet har i samarbejde med Aarhus Universitetshospital kortlagt patienters akut indlæggelse på de medicinske afdelinger i 2010. Forskerne bag undersøgelsen har ikke fundet grunden til, hvorfor mange forlader hospitalet uoplyste, men fastslå blot at mange gør. Undersøgelsen er udgivet i European Journal of Internal Medicine.
”Der er selvfølgelig ikke brug for en diagnose, hvis undersøgelser på hospitalet afkræfter sygdom. Så nogle patienter vil altid blive udskrevet uden en specifik diagnose,” siger klinisk lektor og medforfatter på studiet, Christian Fynbo Christiansen, i en pressemeddelse.
Forskerne er dog foruroligede over, at næsten hver fjerde patient ikke får stillet en specifik diagnose. I alt blev en kvart million dansker indlagt i 2010. Ud af disse havde omkring halvdelen kroniske sygdomme i forvejen og gennemsnitsalderen var 64 år.
Patienter bliver oftest indlagt på grund af uspecifikke symptomer, såsom brysttrykken, besvimelse og vejrtrækningsproblemer. Derudover ender en del patienter på den akutte afdeling på grund af komplikationer relateret til deres kroniske sygdomme.
Klinisk lektor Christian Fynbo Christiansen peger på, at vi skal indrette de kommende hospitaler til at håndtere et stort antal patienter, hvor der ikke kan stilles en øjeblikkelig diagnose.
Læs også:
Patienter dør på overfyldte hospitaler
Forskere: Hospitaler og psykiatri behandler patienter for overfladisk
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lf





























