Mæslinger, en af de mest smitsomme børnesygdomme, spreder sig lige nu i flere og flere lande i Europa og de europæiske nabolande.
Årsag: Mange sjusker med vaccinationerne eller de undlader simpelthen at lade deres børn vaccinere, skriver Politiken.dk
6.500 tilfælde
Alene i 2011 er der foreløbig set mindst 6.500 tilfælde i WHO's Europaregion. WHO, som er FN's sundhedsorganisation, advarer nu mod udviklingen.
Med fælles grænser og en betragtelig vandring af mennesker fra land til land deler landene også sundhedstrusler
For mæslinger er en sygdom, der er særdeles ubehagelig for barnet, og som i værste fald kan medføre alvorlige og livstruende komplikationer.
Feber, overfølsomhed for lys og - efter nogle dage - et karakteristisk udslæt, er typiske symptomer på mæslinger. Men mæslinger kan ganske let forebygges med vaccination.





























