KORT NYT FRA UDLANDET
Ved at presse et af Jordens letteste grundstof hydrogen sammen med en diamant-ambolt har forskere nu afsløret et helt nyt stadie af grundstoffet, kaldet ’fase V hydrogen’. Den sammenpressede hydrogen er et forstadie til det, der i 1930’erne blev kaldt ’atomisk fast metallisk hydrogen’. Det skriver livescience.com.
På Jorden ses hydrogen oftest som gasart, men når det bliver kølet ned til lave temperaturer, kan det blive fast. Ved højt nok pres, når grundstoffet størkner, bliver det til et metal. Forskere mener, at Jupiters indre kerne består af dette stof.
De konkluderede, at når presset nåede 325 gigapascal, blev hydrogenet fast. Dette er første gang nogensinde, at man har set denne form for stadie tæt på stuetemperatur.
»Dette er et meget højere pres og en meget højere temperatur end tidligere forskning har vist,« siger Phillip Dalladay-Simpson fra University of Edinburgh i Skotland til livescience.com. Han står sammen med forskerne Ross Howie og Eugene Gregoryanz bag studiet.
Dalladay-Simpson tilføjer, at flydende hydrogen bliver skabt rutinemæssigt i industrien, men ingen har endnu afkølet grundstoffet nok til at størkne det.
Forskerne formåede ikke at lave et metalisk stadie af stoffet, men de kom tæt på, og fandt så i processen et nyt stadie af hydrogen. Dette skete, da de individuelle atomer ved presset fra diamant-ambolten blev tvunget tæt sammen, og molekylerne derved blev tvunget til at interagere.
Forskerne er dog ikke helt sikre på, at hydrogenet ikke blev til metal. Mellemrummet mellem diamant-ambolten var nemlig for smalt til, at elektroder kunne få plads til at teste ledningsevnen. For at være sikre på, om hydrogenet indtog det metaliste stadie uden en test af ledningsevnen, skulle forskerne have nået et højere presniveau på mindst 450 gigapascal.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Nature.
Læs også:
Danskere laver hidtil mest præcise målinger af antibrint
Ny metode kan presse hydrogen ud af is
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
pmd





























