KORT NYT FRA UDLANDET:
Flade sko er måske praktiske men kvinder får mere hjælp fra mænd, hvis de er stukket i et par høje hæle. Kvinder hjælper lige meget, uanset om kvinden i nød er iført lave eller høje hæle. Det skriver mediet Springer.com.
Påstanden bygger på et nyt fransk studie. Forskeren Nicolas Guéguen fra Université de Bretagne-Sud har lavet tre forsøg, som underbygger påstanden.
Nicolas Guéguen fik hjælp fra en kvinde som først i flade sko bad folk omkring sig at hjælpe hende med at besvare et spørgeskema. Forskeren noterede folks reaktion, og noterede sig, at mange flere mænd var villige til at hjælpe, da den samme kvinde skiftede til høje hæle.
I en anden version af forsøget tabte kvinden en handske med samme resultat. I høje hæle fik hun oftere hjælp fra mænd, end hvis hun havde flade sko på. Det sidste forsøg foregik i en bar. Her begyndte flere mænd at småsnakke med kvinden, da hun havde høje hæle på, end da hun havde flade sko på.
”Størrelsen på en kvindes hæl har en effektful virkning på mænds opførsel,” skriver Nicolas Guéguen opsummerende i sin forskningsartikel.
Læs også:
Hvorfor ser sko ud, som de gør?
En stolt shopper vil have sko og tøj
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ibp





























