Grail-sonderne (Gravity Recovery and Interior Laboratory) har foretaget den hidtil mest præcise kortlægning af Månens tyngdefelt. Det skriver Ing.dk.
Målingerne afslører, at Månens skorpe næsten er helt pulveriseret. Dette overraskende fund afslører, at Jorden, Merkur, Venus og Mars måske også har været udsat for det samme for nogle milliarder år siden.
De nye opdagelser kan være med til at kaste mere lys over, hvordan Månen er blevet dannet og måske hjælpe med at forstå, hvor vi i dag kan finde liv på f.eks. Mars.
De nye data fra de to rumsonder er blevet sammensat til det hidtil mest nøjagtige kort over Månens tyngdefelt. Samtidigt er det det mest detaljerede kort af sin slags over noget himmellegeme.
Læs også på Videnskab.dk:
Månen opstod ved et gigantisk planetsammenstød





























