KORT NYT FRA UDLANDET:
Amerikanske forskere har undersøgt, hvilke konsekvenser lavt blodsukker har for ægtefæller og deres forhold. De er kommet frem til, at folk med lavt blodsukker har større tilbøjelighed til at lade sine frustrationer gå ud over partneren. Det skriver forskning.no
Forskerne udstyrede hver ægtefælle i 107 ægtepar med udstyr til at måle blodsukker og en voododukke, som de fik at vide repræsenterede deres partner.
Ægtefællerne skulle måle sit blodsukker hver morgen og aften i 21 dage. Og de skulle ligeledes sætte tid af hver aften til at sætte nåle i deres dukke - de kunne påføre dukken fra nul til 51 nåle hver aften.
Der var en klar sammenhæng mellem hvor lavt forsøgspersonernes blodsukker var, og hvor mange nåle de valgte at stikke i deres dukke - Jo lavere blodsukker jo flere nåle.
Forskerne havde forinden spurgt ind til, hvor tilfredse ægtefællerne var i deres forhold, og selvom forskerne efterfølgende kontrolerede for ægtefællernes tilfredshed var sammenhængen mellem nåle og blodsukker stadig gældende.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.
Læs også:
En gåtur efter maden kvæler dit høje blodsukker
Dit blodsukker er genetisk bestemt
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aa





























