En helt ny måde at tænke lægemidler. Det er et af de ambitiøse mål for et kommende forskningscenter i Evolutionær Kemisk Biologi på Københavns Universitet.
Det nye center vil bruge kemiens metoder til at undersøge biologiske systemer. Især de af dem, der gør os syge. Målet er at bekæmpe uhelbredelige sygdomme med medicinalstoffer, der virker 100.000 gange så godt som de nuværende.
»Vi vil udvikle medicin der fuldstændigt fjerner sygdomskim. Det er et ambitiøst mål, men hvis det lykkes får vi langt bedre lægemidler,« siger Morten Meldal, der som nyudnævnt professor skal lede forskningscentret på Kemisk Institut ved Københavns Universitet.
Sygdom er altid et resultat af ubalance i kroppens kemiske systemer. Med en kropskemi, der involverer signalering mellem celleoverfladernes receptor-proteiner og enzymer til alle cellernes indre dele ved hjælp af signalstoffer, er det en kompleks affære at finde stoffer, der selektivt kan bryde ind i en kronisk sygdoms onde spiral. Særligt med traditionelle kemiske metoder. Men evolutionær kemisk biologi udnytter naturens egen metode, forklarer Morten Meldal.
Læs også på Videnskab.dk:
Kunstigt arvemateriale er fremtidens medicin





























