KORT NYT FRA DANSKE INSTITUTIONER:
Nye tal fra DANMAP-rapporten, som udarbejdes af DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut, viser, at niveauet af resistente bakterier i importeret kyllingekød er steget markant. Det skriver DTU Fødevareinstituttet i en pressemeddelelse.
Ifølge de nye tal indeholder næsten to tredjedele af prøverne af importeret kyllingekød og mere end en tredjedel af dansk kyllingekød ESBL-bakterier, som bl.a. kan dække over e-coli, salmonella og klebsiella.
For det importerede kyllingekød er forekomsten markant højere end tidligere år. For det danske kyllingekød er forekomsten på samme niveau som året før.
ESBL-bakterier er resistente over for de bredspektrede antibiotika cefalosporiner, der ofte bruges til behandling af livstruende infektioner hos mennesker, og tegner sig som et af de hurtigst stigende resistensproblemer i verden.
Tallene stammer fra den 17. DANMAP-rapport.
Læs også:
MRSA: Forskere er på sporet af antibiotikaresistens
Amerikanske myndigheder: Millioner smittet med resistente bakterier
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
cpp





























