Hjertets elektriske system styrer vores puls og koordinerer hjertekamrenes sammentrækning. Måden hvorpå det har udviklet sig på igennem evolution har hidtil været en gåde. Men nu har danske forskere fundet ud af, at krybdyrs svampede hjerter er forløbere for både fugle og pattedyrs mere komplekse hjerter, skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
»Hjertet hos en fugl eller et pattedyr, for eksempel mennesket, pumper ofte og hurtigt. Det er kun muligt, fordi de har et elektrisk ledningsvæv, der styrer hjertet. Men indtil nu har vi ikke kunnet finde ledningsvæv hos vores fælles krybdyr-forfader, og derfor har vi ikke kunnet forstå, hvordan dette enormt vigtige system er opstået,« fortæller Bjarke Jensen fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Han forklarer, at han og kollegaerne har studeret hjerter fra koldblodede dyr som firben, frøer og zebrafisk. De har undersøgt det gen, der bestemmer, hvilke dele af hjertet, der leder den aktiverende strøm, og har så sammenlignet krybdyrhjerter med hjerter fra fugle-fostre og pattedyr.
»Vi har opdaget en fælles molekylær opbygning, som de anatomiske forskelle skjuler,« forklarer Bjarke Jensen.
De nye resultater er netop publicerede i tidsskriftet PLoS One.
