KORT NYT FRA DANMARK:
Flere undersøgelser viser, at voksne mennesker med korte uddannelser spiser mindre sundt, end voksne med lange uddannelser, skriver DTU Fødevareinstituttet.
Derfor har DTU Fødevareinstituttet efter ønske fra Fødevarestyrelsen undersøgt, hvordan kosten kan forbedres hos de kortuddannede.
I undersøgelsen har de kigget på 1.072 kortuddannedes måltidsvaner, og de første resultater viste, at de spiser mindre frugt og grønt, mindre fisk, men mere smør og margarine og sodavand, end de med lange uddannelser.
Nu har DTU Fødevareinstituttet så fulgt op med en undersøgelse, der viser, hvornår fødevarerne indtages. Her viser det sig bl.a. at indtaget af sukkerrige fødevarer er størst i aftensmaden og til mellemmåltider om eftermiddagen.
Det viser sig også at frokosten og aftensmaden bidrager med mest fisk, men at cirka 25 procent slet ikke spiser fisk til hverken frokost eller aftensmad.
De kortuddannede udgør cirka 55% af befolkningen, og deres kostvaner påvirker derfor gennemsnittet for den samlede befolknings kostindtag meget.
Læs også:
Frugt og grøntsager er ikke sundt for alle
Er stenaldermad overhovedet sundt?
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams





























