Dinosaurer opførte sig måske slet ikke som de langsomme solbadende reptiler, som vi kender i dag. En forsker har nu fundet ud af, at dinosaurerne rent faktisk var varmblodede. Det viser et studie af vækstringe hos en gruppe pattedyr.
Vækstringe minder om de åreringe, vi kender fra træer. Vækstringe er mørkere og smallere i de perioder, hvor dyret vokser mindre, mens ringene er lysere og bredere i de perioder, hvor dyret vokser meget. Hidtil har forskerne troet, at kun koldblodede dyr vokser i abrupte forløb, mens varmblodede dyr vokser i en kontinuerlig jævn hastighed. Men nu viser en undersøgelse af mere end 100 vilde drøvtyggere, at varmblodede dyr godt kan vokse i en ujævn hastighed.
Dinosaurernes knogler lignede til forveksling nutidens drøvtyggeres knogler med undtagelse af de såkaldte sauropoder. Derfor konkluderer en undersøgelse, at dinosaurer på trods af de uensartede vækstringe højst sandsynligt har været varmblodede.





























