KORT NYT FRA UDLANDET:
Nu kan det dyrt indkøbte spejlreflekskamera skaffe dig førsteparket til en rigtig raketopsendelse. Førstepræmien i European Space Agency (ESA)'s nye fotokonkurrence er nemlig en VIP-billet til opsendelsen af Sentinel-2A-satelitten til sommer. Det skriver ESA i en officiel meddelelse.
Temaet for konkurrencen er 'farvesyn', og de indsendte billeder skal indeholde ét eller flere af Sentinel-2-projektets emneområder. Heriblandt:
- Vegetation (eller mangel på samme)
- Jordbrug
- Landskaber i forandring
- Vandområder inde i landet og ved kysten
Det kunne for eksempel give sig udtryk i en mosaik af marker, nærbilleder af de komplicerede detaljer i et blad eller solnedgangen reflekteret i en sø, men først og fremmest fotoet være din egen kunstneriske fortolkning af temaet, skriver ESA.
Billederne skal uploades til ESA ved hjælp af en hjemmeside, og konkurrencen er åben indtil d. 18. maj 2015 klokken 09:00.
Opsendelsen af Sentinel-2A er planlagt til at finde sted d. 12. juni ved ESA's operative center i den tyske by Darmstadt, der ligger omkring 550 kilometer fra den danske grænse.
Sentinel-2A er den første af to satelitter, der skal skal hjælpe ESA med at overvåge de globale miljøforandringer ved at tage højopløselige billeder af udviklingen i jordbrug og vegetation. Sammen kan satelitterne affotografere hele jordoverfladen med blot fem dages mellemrum.
Læs også:
Rumraket eksploderer i en enorm ildkugle
Se en rumkapsel blive opsendt på ét minut
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til de oprindelige kilder for flere detaljer.
on





























