Den konventionelle visdom inden for videnskaben siger, at planter og andre dyr kun har levet på land i omkring 500 millioner år, og at landskabet på den tidlige Jord var ligeså gold som Mars. Men den idé står til at blive ændret nu, skriver phys.org.
Et nyt studie, ledt af geolog Gregory J. Retallack fra University of Oregon, har netop præsenteret evidens for liv på land for 2,2 milliarder år siden - fire gange tidligere end hidtil troet og næsten halvvejs tilbage til Jordens skabelse.
Beviserne involverer fossiler på størrelse med tændstikshobeder, som er forbundet med små tråde i overfladen på oldgammelt jord fra Sydamerika. Fossilerne har fået navmet Diskagma buttonii, som betyder "disk-formede fragmenter af Andy Button", men forskerne er usikre på, hvad fossilerne rent faktisk var.
»De var bestemt ikke planter eller dyr, men noget mere simple,« siger professor Gregory J. Retallack. Han tilføjer, at fossilerne ligner en moderne organisme kaldet Geosiphon, der er en svamp fyldt med cyanobakterier, som lever af fotosyntese og derfor har en særlig grøn farve.
Forskerholdet siger, at der findes beviser for tidlige cyanobakterier i den samme geologiske alder, men ikke for svampe. De nye fossilfund sætter et nyt og meget tidligere fikspunkt for perioden, hvor Jorden begyndte at grønnes.
Dateringen af de nye fossiler falder sammen med den store iltkatastrofe, som var en voldsom forøgelse af atmosfærens iltkoncentration, der fandt sted mellem 2,4 og 2,2 milliarder år siden.
Det nye fossil er ifølge forskerne en lovende kandidat til at være den ældste kendte eukaryote - en organisme med komplekse strukturer, heraf den vigtigste en nukleus omsluttet af membran.
LÆS OGSÅ på Videnskab.dk:
Hvorfor har pattedyr ikke grøn pels?
