KORT NYT FRA UDLANDET:
På grund af en motorfejl lykkedes det ikke den japanske rumsonde Akatsuki at gå i kredløb om Venus, da den første gang nåede planeten for fem år siden. Men nu er det endelig lykkedes. Det skriver Space.com.
Akatsuki blev sendt af sted fra Jorden i maj måned 2010 og skulle egentlig have opnået kredsløb om Venus i december samme år. Men sondens hovedmotor virkede pludselig ikke, da den skulle bringe Venus i kredsløb. Siden har sonden kredset om Solen, inden den fik endnu en chance, som den altså nu har grebet.
Akatsuki skal undersøge Venus’ skyer, vejr og atmosfære, og den skal gøre os klogere på, hvorfor miljøet på Venus’ er blevet så varmt.
Trods Akatsukis sene ankomst vurderer det japanske rumagentur JAXA, at sonden bør kunne udføre sine undersøgelser uden større problemer.
Her på siden kan du læse Henrik og Helle Stubs blogindlæg om Akatsuris ankomst til Venus.
Læs også:
Jorden udtørrer, hvis det går som på Venus og Mars
Mystiske lyse pletter på Ceres forklaret
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
mft





























