Kæmpestore fugleflokke, der gnasker sig gennem store dele af høstudbyttet eller ødelægger græsningsområder, er et stort problem for landmændene.
Men det kan blive fortid med et intelligent skræmmesystem, som forskere fra Aarhus Universitet har udviklet, skriver ing.dk.
»Vi har udarbejdet en god og et relativ billigt system, hvor vi ved hjælp af teknologi til talegenkendelse opfanger tilstedeværelsen af fuglene på baggrund af deres lyde. Systemet genkender så at sige deres sprog og sender en skræmmealarm ud, som fuglene forbinder med flugt,« siger Kim Arild Steen, ingeniør og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet.
Han står for udviklingen af systemet sammen med biolog Ole Roland Therkildsen.
Gode resultater i Sønderjylland
Forskerne har netop afsluttet de første test af prototypen på det intelligente fugleskræmsel i Sønderjylland med lovende resultater. Og Kim Arild Steen vurderer, at systemet vil kunne laves for under 20.000 kroner for en pæn stor mark.
I dag bruger man gaskanoner og skræmmesystemer med forskellige akustiske og virtuelle stimuli til at forhindre store flokke i at lande på markerne. Ingen af disse metoder er dog særlig effektive, fordi fuglene hurtigt vænner sig til bortskræmningen og ignorerer den.
Måler sin egen effekt
Det unikke ved forskernes intelligente fugleskræmsel er, at det kan måle sin egen skræmmeeffekt. Ved at registrere lyd kan det nemlig identificere, om fuglene er under landing, om de har slået sig ned på marken, eller om de flygter.
»Systemet sender første skræmmealarm ud, når fuglene er på vej til at slå sig ned på marken. Hvis det ikke virker, og flokken alligevel lander, så sender det en ny skræmmealarm ud,« forklarer Kim Arild Steen.
Er baseret på mange timers fugleovervågning
For at kunne udvikle systemet har forskerne kortlagt sammenhængen mellem fuglenes adfærd og deres lyde på baggrund af adskillige timers video- og lydoptagelser af gæs.
Metoden er baseret på signalbehandling, mønstergenkendelse og billedanalyse, der i en kombination gør det muligt at oversætte fuglenes sprog.
Biolog Ole Roland Therkildsen forklarer, at man med denne metode opnår langt større præcision og samtidig undgår at genere de fuglearter, der ikke hærger afgrøderne.
Metoden vil også kunne anvendes på for eksempel golfbaner eller i lufthavne, hvor man i dag bruger mange resurser på at sikre, at fugle ikke kommer til fare for lufttrafikken.
Det er især flokke af gæs, svaner og råger, der skaber problemer for landmændene, og det er især i Vestjylland, at gæssene forvolder skader på vinterafgrøder og græsmarker.
Læs også: Vindmølleparker er ikke kæmpe fugle-kødhakkere
