KORT NYT FRA DANMARK:
Mange institutledere har ifølge deres kontrakt ret til at forske 20 til 25 procent af deres arbejdstid.
Men i realiteten er de nødt til at forske i fritiden, fordi de administrative opgaver er vokset, skriver Univavisen.dk.
Flere af de institutledere, Uniavisen har talt med, meddeler, at de bruger cirka 65 timer om ugen på deres arbejde – det vil sige langt mere end de 37 timer, som en fuldtidsstilling forpligter til.
Snart forhenværende institutleder på Biologi, Københavns Universitet, Karsten Kristiansen fortæller, at han må bruge 25 procent af arbejdstiden på forskning, men at han ikke tæller timer.
»Jeg er jo så privilegeret at arbejde og hobby falder sammen, så jeg holder ikke regnskab. Jeg prøver at udføre det arbejde, der skal gøres, og så ser jeg faktisk ikke på klokken,« skriver Karsten Kristiansen i en mail til Univavisen.dk og fortsætter:
»Det kan da godt være lange dage, og weekender og ferier er jo heller ikke fredede, men det er jo et helt almindelig problem i dag for rigtig mange.«
Selvom forskningen har lav prioritet i hverdagen er de institutledere, Univavisen.dk har talt med, dog enige om, at det er vigtigt, at en institutleder er en dygtig forsker. Det giver nemlig troværdighed og faglig indsigt.
Læs også:
Forsker i millionprojekt: Ledelsen forsøgte at påvirke mine resultater
Ledere lærer bedst, når de bevarer status quo
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ibp





























