Det er rent faktisk muligt at overleve fuldstændig uden sex - endda i millioner af år. Canadiske studier af insektarten vandrende pind viser, at visse underarter lever og reproducerer uden seksuel kontakt.
Især den såkaldte timema-art, der lever i buske og krat ved USA's vestkyst, bruger denne praksis. Hunnerne reproducerer via såkaldte jomfrufødsler uden brug af æg-befrugtning fra hanner.
»Alle beviser peger på, at de har overlevet i over en million år uden sex«, siger Tanja Schwander til BBC Nature.





























