Et af astronomiens store uløste mysterier er, hvordan Jorden blev holdt varm de første par milliarder år. Solens energi var nemlig for 3,8 milliarder år siden kun omkring 75 procent af det nuværende niveau, hvilket ikke var nok til at forhindre en global istid på dette tidspunkt, men der foreligger ikke geologiske beviser på, at dette var tilfældet.
Mysteriet kendes som ’Den svage sols paradoks’ og blev rejst første gang af astronomerne Carl Sagan og George Mullen i en artikel i Science i 1972.
Et nyt studie publiceret i det store tidsskrift Science af to forskere fra University of Chicago fremsætter en ny forklaring på mysteriet. Det skriver Ing.dk.
De to forskeres beregninger viser, at tilstedeværelse af ti procent hydrogen i Jordens tidlige atmosfære kan have øget overfladetemperaturen til 10-15 grader. Hvis der også var rigelige mængder af nitrogen tilstede, ville temperaturen være højest.
Årsagen er, at methanbakterier kan omdanne hydrogen og kuldioxid til methan - en drivhusgas.
Forskerne argumenterer, for at methanbakteriernes hydrogen-forbrug kan være begrænset, så store hydrogen-mængder har kunnet opretholdes gennem lang tid.
Ifølge Ingeniøren-artiklen er dette næppe hele forklaringen på 'Den svage sols paradoks', men en interessant teori, som måske kan hjælpe den endelige forklaring lidt på vej.
Læs også på Videnskab.dk:
