KORT NYT FRA UDLANDET
Den 12. november vil landingsfaretøjet Philae fra rumsonden Rosetta lande på kometen 67P/Churumov-Gerasimenko. Det bliver første gang nogensinde, at et menneskabt objekt lander på en komet.
For at fejre begivenheden har European Space Agency (ESA) udstedt en navnekonkurrence, hvor alle kan komme med deres bud på, hvad landingspladsen på kometen skal hedde. Foreløbig hedder området ’Site J’, men ifølge en pressemeddelelse fra ESA, fortjener området et meningsfuldt navn på grund af begivenhedens historiske værdi.
Reglerne for konkurrencen er simple: Det må ikke være et navn på en person, og forslaget skal have en kort beskrivelse som forklarer, hvorfor netop dét bud er det mest ideelle navn til landingspladsen.
Du kan læse mere om konkurrencen på ESA’s hjemmeside.
Konkurrencen løber fra i dag den 17. oktober til den 22. oktober. Vinderen vil blive inviteret til ESA’s kontrolcenter i Tyskland den 12. November for at overvære landingen.
Læs også:
Nye billeder foa rumsonden Rosetta
Kometjægeren Rosetta er vågnet
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
esh





























