Jo oftere du drikker, jo bedre bliver din krop til at omsætte alkohol til energi, viser et nyt studie i Journal of Clinical Investigation. Det skriver ScienceNews.org.
Når du indtager alkohol, så bliver alkoholen nedbrudt i leveren, og et stof kaldet acetat slipper ud i blodet. Acetat kan bruges som en energikilde for hjernen og andre organer i kroppen.
I studiet sammenlignede man mennesker der ugentligt drak mindst otte genstande med andre, der drak højst to genstande om ugen. Her viste det sig, at dem der ofte drak, også var bedre til at omsætte energien i hjernen.
»Den ekstra energi kan være med til at give alkoholforbrugere et større incitament for at drikke,« siger Graeme Mason, der var med til at foretage undersøgelsen ved Yale University, til ScienceNews.org.
Hjernen kører typisk på sukker, men Graeme Masons teori var, at jo højere mængde af acetat blodet indeholdt, jo bedre ville hjernen også kunne optage energien fra acetat.
For at undersøge sagen sprøjtede forskerholdet derfor acetat ind i de to grupper af alkoholforbrugere. Derefter kørte de dem igennem en MRI-skanner, hvorfra de ville kunne følge forbrændingen af acetat rundt i kroppen på forsøgsdeltagerne.
Dem der drak mindst otte genstande om ugen transporterede mere acetat til hjernen, og forbrændte den dobbelt så hurtigt, som dem, der ikke drak så ofte.
Nu vil Graeme Masons forskerhold bruge den viden til at finde ud af, om man kan bruge acetat som behandlingsmiddel for nedtrappende alkoholikere.
Annonce:
\ KORTE VIDEOER
Bliv klogere på få sekunder
Vil du være den klogeste ved middagsbordet?
Få Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev med fascinerende viden direkte i din indbakke.
Tak! For at blive endeligt tilmeldt, har vi sendt dig en mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Tjek venligst dit spamfilter, hvis mailen ikke lander i din indbakke.
Der opstod en fejl under tilmelding til vores nyhedsbrev.
\
TOP 6
Mest læste om Om Videnskab.dk
Kæmpe nyhed udkommer kl. 14.45
Videnskab.dk's redaktion
Se listen: Disse blomster er guf for bierne og en fryd for øjet
Videnskab.dk's redaktion
Parallax mobile test
Videnskab.dk's redaktion
White spacing error between parallax blocks using image/color/video mode
Videnskab.dk's redaktion





























