15 procent af danske HIV-smittede ønsker at få børn trods risikoen for at smitte det ufødte barn med sygdomme. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.
Fem procent af danske HIV-smittede har fået børn, efter at deres HIV-diagnose blev kendt og todredjedele har fået barnet uden assisteret reproduktion i form af sædvask eller insemination, så smitten ikke overføres til partneren eller barnet.
»Det viser, at ønsket om at få børn er så stort, at man ikke altid involverer os som hospital - måske af frygt for, at vi skulle fraråde det. Vi bør vænne os til at tage emnet op med vores patienter i den fødedygtige alder med jævne mellemrum og ikke forvente, at de spørger os, hvis de har et behov,« siger Christian Wejse, 1. reservelæge og ph.d. på Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Aarhus Universitetshospital – og en af forskerne bag undersøgelsen.
»Vores patienter oplever HIV-diagnosen som en stor hindring for at få børn, men det er den faktisk ikke længere. Der er meget gode muligheder for assisteret reproduktion, d.v.s hjælp til f.eks. at fjerne HIV fra sæden. Så hvis graviditeten planlægges ordentligt, kan smitterisikoen helt fjernes,« siger Christian Wejse.
Endvidere får patienterne i dag så gode anti-virale behandlinger, at virus ikke kan måles i blodet hos de, der passer deres behandling godt. Og det betyder, at den reelle smitterisiko ved et samleje er utroligt lav.
Læs også: HIV åbner døren for bakterier og virus
