Der er udbrudt HIV-epidemi i flere lande i Mellemøsten og Nordafrika blandt mænd, der har sex med mænd.
Historisk set har antallet af Hiv-smittede i Mellemøsten og Nordafrika været meget lavt, men siden 2003 er tallet steget.
»Mellemøsten og Nordafrika kan ikke længere ses som en region, der er immun overfor HIV-epidemier. Baseret på analyse af tusindvis af data kan vi dokumentere et mønster, der peger i retning af en HIV-epidemi blandt mænd, der har sex med mænd i regionen,« fortæller Ghina Mumtaz fra Weill Cornell College-Qatar, der står bag undersøgelsen.
Hvis smitte-raten for HIV, blandt mænd, der dyrker sex med mænd, overstiger 5%, taler man om en epidemi. Flere lande, herunder Ægypten, Sudan og Tunesien, har allerede overskredet den grænse, mens raten i områder i Pakistan er på svimlende 28%.





























