Det rapporterer forskere i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences, som omtales i Dagensmedin.dk.
Molekylet er testet sikkert i mennesker, og dets antivirale egenskaber giver det et stort potentiale som behandlingsmiddel mod både hepatitis, dengue og gul feber virussygdomme.
Hajer har et meget primitivt, men effektivt immunsystem, der er god til at nedkæmpe vira. Squalamine er et vigtigt immun-molekyle i hajerne og har siden 1995 været muligt at syntetisere i laboratorier.
Forskerne opdagede, at når det positivt ladede squalamine-molekyle transporterer sig ind i celler (molekylet har kun adgang til celler i kapillærer, blodårer og leveren), vil det neutralisere den negative ladning, der findes langs cellens membran.
Det gør cellen uegnet for virusdeling, så virus derfor ikke kan fuldføre sin livscyklus men i stedet dør ud. Vævsforsøg viste, at squalamine blokerer infektioner i menneskelige blodceller fra dengue, gul feber og hepatitis vira, der normalt lever i blod- og leverceller, og blokerer virusinfektioner i forsøgsdyrs blodceller.
Da squalamine virker ved at gøre kroppens væv mindre modtagelig overfor virusinfektioner, fremfor at ramme et bestemt virusprotein, vil der ikke opstå problemer med udvikling af virusresistens.





























