Forskere har identificeret et protein, der er et centralt element i hjerneskader hos for tidligt fødte babyer. I samme ombærring viser forskerne vejen til, hvordan man i fremtiden kan helbrede babyer med denne hjerneskade og spare dem for et livs-langt handikap.
Babyer, der fødes, før deres lunger har foldet sig helt ud, oplever mangel på ilt, hvilket forhindrer opbygningen af hjernes beskyttende lag myelin. Uden myelin dør hjernecellerne og efterlader babyerne med permanente hjerneskader.
Ved at studere for tidligt fødte babyer med hjernesskader, har forskerne fundet frem til det protein (AXIN2), der er med til at danne det beskyttende myelin. Forskerne håber på, at de i fremtiden kan bremse nedbrydningen af AXIN2 i hjernen og dermed give myelindannelsen et boost i for tidligt fødte babyer.





























