KORT NYT FRA DANSKE MEDIER:
Forskere på Københavns Universitet og Rigshospitalet er gået sammen om et stort projekt, der skal gøre livet bedre for tidligt fødte børn. Det skriver dr.dk.
Fem procent af de børn, som fødes ekstremt for tidligt, får den livsfarlig tarmbetændelse NEC, der gør, at der enten går hul på tarmen, eller at tarmen eksploderer i maven på barnet.
»Det er livstruende, og tarmbetændelse kræver akutoperation. Tarmen falder helt hen, så man er nødt til at fjerne et stykke, der kan give livslange komplikationer. I nogle tilfælde så meget tarm, at barnet ikke kan leve,« siger Det Gorm Greisen, børnelæge og professor på Rigshospitalet til dr.dk.
Forskerne udfører blandt andet forsøg med griseunger:
Griseungerne kommer til verden ved kejsersnit ti dage før tid. Her er de er så umodne, at de svarer til børn, der er født tre måneder for tidligt. Forskerne tager blod- og urinprøver, og forsøger med forskellig sammensætning af mælkeerstatning at finde ud af, hvad der hjælper grisene bedst i gang tidligt i livet.
»Vi prøver simpelthen forskellig ernæring af på griseungerne for at finde ud af, hvad der er det bedste til børnene,« siger projektleder Per Torp Sangild til dr.dk.
Se indslag fra 21 Søndag om griseforsøgene
Læs også:
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
phy





























