Dette kan D-vitamin-forskergruppen under Odense Børnekohorte ved Syddansk Universitet konstatere i en netop udgivet artikel i det engelske lægetidsskrift Clinical Endocrinology.
Gruppen, der har base på H.C. Andersen Børnehospital, Odense Universitetshospital, og er tilknyttet Syddansk Universitet, Klinisk INstitut, har undersøgt indholdet af D-vitamin i blodet i den tidlige graviditet. D-vitamin har betydning for knogleudvikling, og sandsynligvis også for en række sygdomme hos den gravide, fosteret og det kommende barn, herunder ubalancer i immunsystemets udvikling.
- Det er foruroligende, at så mange kvinder - trods Sundhedsstyrelsens anbefaling af D-vitamintilskud til alle gravide – har et D-vitamin-niveau under den mest accepterede grænse, udtaler læge, ph.d.-studerende på Syddansk Universitet Louise Bjørkholt Andersen, som har foretaget studiet.
Læs også på Videnskab.dk:
D-vitamin forlænger livet





























