En ny analyse af genstande fundet i en hule i Sydafrika flytter datering af den første civilisation mere end 20.000 år tilbage i tid.
Arkæologernes fund viser, at hulens beboere anvendte værktøj og pigmenter, lavede perler og anvendte gift.
Disse genstande er tidligere blevet forbundet med den såkaldte San kultur, som man mener, opstod for omkring 20.000 år siden. Men nu mener forskere, at genstandene kan dateres 44.000 år tilbage.
»Vores undersøgelse viser, at den sene stenalder opstod langt tidligere, end vi hidtil har troet, og at den opstod på samme tid som moderne mennesker kom til Europa,« siger manden bag analysen Paola Villa i en pressemeddelelse. Han er museumsinspektør på the University of Colorado Museum of Natural History.
Den sene stenalder i Afrika opstod på samme tid som den moderne mennesketype ankom til Europa og nåede til nederlandene for omkring 45.000 år siden.
»Der er meget stor forskel på den teknologiske og kulturelle udvikling i de to områder. Det viser, at menneskerne i de to regioner valgte at gå vidt forskellige veje i deres udvikling af teknologi og samfund,« siger Paola Villa.





























