En ny dansk ph.d. afhandling viser, at georgiernes forhold til diktatoren Stalin langt fra er afklaret, selvom det er mere end 20 år siden Sovjetunionen gik i opløsning. Georgien er Stalins fødeland. Her hyldes han på samme tid for sine lederevner men bliver også hadet for de mange millioner menneskeliv, som han havde på samvittigheden.
Det nye studie fra Københavns Universitet viser ifølge en pressemeddelelse, at et paradoksalt forhold til fortiden lammer georgiernes stillingtagen til politik.
Et eksempel er sagen om Stalin-statuen i byen Gori.
Få georgiere protesterede efter statuen end nat i 2010 blev fjernet på lokalpolitikernes ordre. Stalin-statuen i Gori. Statuen var en af de få, der havde stået tilbage i de tidligere sovjet-lande. Nu tre år efter er statuen med stor sandsynlighed på vej til at blive rejst foran Stalinmuset i Gori, fordi lokale kræfter med underskriftindsamling har efterspurgt en genrejsning.
»Sagen om Stalinstatuen er et eksempel på en gennemgående dobbelthed i georgisk politik. Fra oven hersker en meget synlig og artikuleret politik. Samtidig er der en insisteren blandt folket på, at politik ikke er noget, man vil involvere sig i. At politik er beskidt og uforudsigeligt. Det betyder, at almindelige georgieres politiske engagement ofte er svært at få øje på,« siger forskeren bag undersøgelsen ph.d og antropolog Katrine Gotfredsen.
Læs også: Stalins hemmelige race
