KORT NYT FRA UDLANDET
Det lyder næsten som en dårlig film, men en fysikstuderende angreb tidligere på måneden en professor med en økse på Coimbra-universitetet i Portugal. Grunden var, at den studerende blev nægtet et tilskud til sit studie. Det skriver Retractionwatch.com.
Fysikprofessoren Maria Filomena Santos kom efterfølgende på hospitalet med sår fra øksen, som blandt andet havde ramt venstre arm og højre hånd.
»Grunden til, at jeg angreb hende med en økse er reel. Jeg er ikke et monster, og jeg er ikke urimelig,« siger den fysikstuderende til The Irish Mirror.
Han har tidligere studeret på universiteter i Umeå i Sverige og Pisa i Italien, før han søgte om en ph.d.-plads på University of Coimbras Institut for Fysik i 2008.
I 2013 var en nødsaget til at droppe ud af sit studie, fordi tilskuddet til hans studie stoppede. Ifølge Colin Paul Gloster stoppede indbetalingen, fordi en læge ved University Hospital of Coimbra diagnostiserede ham med paranoid skizofreni.
Han har flere gange anfægtet diagnosen på internettet.
4. august gik den tidligere ph.d.-studerende op på universitetet, hvor han angreb fysikprofessoren, som intet havde at gøre med tilskuddet, som han blev nægtet.
Læs også:
Arkæologer finder 10.000 år gammel økse
Mordet på Kennedy: Det 20. århundredes største mordgåde
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aml





























