På en gammel vej i Jerusalem har israelske arkæologer fundet en lille æske udskåret i ben. Æsken måler to gange halvanden centimeter. Det skriver politiken.dk
Æsken, der er blevet dateret til det sjette århundrede efter Kristus, har et kors er ridset ind i låget. Hvis låget løftes af, åbenbares resterne af to portrætter udført i guld og farver. Portrætterne forestiller en mand og en kvinde - måske Jesus og hans mor, jomfru Maria, lyder gættet fra arkæologerne ifølge AP.
Arkæologen Yana Tchekhanovets fra de israelske myndigheder for fortidsminder kalder æsken ’unik’.
Den er nemlig det første velbevarede eksempel af sin art. Den lille æske er et afgørende fund, fordi den viser, at brugen af ikoner ikke var begrænset til brug ved kirkelige handlinger i byzantinsk tid.





























