KORT NYT FRA UDLANDET:
Ny forskning viser, fortidens dyr har »skidt i grupper« langt tidligere end, hvad forskerne hidtil har haft beviser for.
Ifølge Phys.org har forskerne længe haft formodninger om, at visse pattedyrs tendens at besørge i grupper har vigtige funktioner – herunder at forhindre fremkomsten af nye parasitter samt at give bedre overvågning mod fjendtlige rovdyr, skriver Phys.org.
I en ny undersøgelse har forskerne gennemgået et sandt skatkammer af afførings-fossiler i Argentina, og forskerne har ifølge Phys.org optalt ikke mindre end 30.000 stykker forhistorisk bæ.
Resultat af undersøgelserne var, at forskerne kunne fastslå, at vanen med fælles-besørgelse går 240 millioner år tilbage i tiden – hele 20 millioner år tidligere, end den tidligere rekord, skriver Phys.org.
Fækalierne stammede blandt fra Dicynodontia-krybdyr, som levede samtidigt med de tidlige dinosaurer.
Ifølge forskerne er det et bevis på, at der fandtes »fælles-latrine blandt hvirveldyr, som ikke var pattedyr, hvilket indikerer at denne type pattedyrs-adfærd også fandt sted blandt fjerne slægtninge til pattedyr,« skriver forskerne i undersøgelsen, som publiceres i Scientic Reports.
Læs også:
Afslørende afføring: Indianerne var der først
Andres afføring kan blive din medicin
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb





























