KORT NYT FRA UDLANDET
For omkring 500 år siden lå Tenochtitlán, hovedstaden i Aztekerriget, hvor Mexico City ligger i dag. Forskning tyder nu på, at byerne ikke kun deler beliggenhed, men at de også deler de samme matematiske formler for opbygning og struktur, skriver sciencemag.org.
Forskere fra det amerikanske University of Colorado, Bolder, har gennemgået data fra tusindvis af gamle byer i området omkring Mexico City. Undersøgelsen viste, at selvom de gamle byer overfladisk set ikke havde meget tilfælles med byer som Mexico City og New York City, så er principperne de samme. Det kan blandt andet ses ved den måde, byen er bygget op på, så det skaber mulighed for større socialt samvær, skriver sciencemag.org.
»For mig er idéen, om at de samme fundamentale processer, der skabte et sted som New York og samtidig opererede i gamle historiske byer i andre dele af verden, forbløffende,« siger den ledende arkæolog Scott Ortman til sciencemag.org.
Ved for eksempel at studere de gamle byers bycentre, mener forskerne, at man kan hjælpe arkitekter i dag med at bygge offentlige rum, der kan hjælpe mennesker med at interagere bedre med hinanden og også at forenkle bevægelse i byen, skriver sciencemag.org.
Undersøgelsen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.
Læs også:
De rigtige krystalkraniers hemmeligheder
Universet er lavet af matematik
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
rs





























