KORT NYT FRA UDLANDET:
Du kender det. Din moral siger 'hold tæt', din indre dramaqueen siger 'ud med det'. De fleste mennesker sladrer, selvom de godt ved, at de burde lade være. Men hvilke historier, er der størst chance for, at vi fortæller videre? Det spørgsmål har kinesiske forskere kastet sig over. Og svaret er - måske ikke vanvittigt overraskende - at vi har størt tilbøjelighed til at videregive historier, der handler om vores bekendte og indeholder overraskende information. Det skriver livescience.com
Forskerne lavede fiktive historier, som forsøgspersoner skulle give point fra 1-4 ud fra, hvor interessante de ville være at fortælle videre. Kendisser som Barack Obama og David Becham medvirkede i nogle af historierne, mens de andre handlede om ikke-kendte, fiktive personer. Derudover varierede graden af spænding og sensation. I Nogle af historierne kom karaktererne for eksempel ud for offentlige slagsmål og blev taget narkotika af politiet. Andre historier indeholdte banale og kedelige handlingsmønstre som en tur i supermarkedet og lignende.
Undersøgelsen blandt andet, at historier, der indeholdte spændene information om ukendte personer, var mindre populære, end historier, der indeholdte banal og kedelig information om kendte personer.
»Det viser sig, at vi helst sladrer om hinanden, når en historie kan sammenkoble en kendt eller bekendt person med et usædvandligt scenarie, « siger Bo Yao, der er forskingsleder i projektet.
På baggrund af undersøgelsens resultater konkluderer forskerne, at vi har størst tilbøjelighed til at fortælle historier videre, der indeholder overraskende information om folk vi kender og har et forhold til. Forskerne formoder, at historier som disse har så stort 'sladder-potentiale' fordi, vi bruger dem til at re-evaluere personer i vores sociale gruppe, når ny og anderledes information dukker op.
Læs mere:
Sladder styrer din opmærksomhed
Sladder er godt for arbejdsmiljøet
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aa





























