KORT NYT FRA UDLANDET:
Måske er det ikke så slemt for helbredet at putte ekstra salt i maden.
I hvert fald ikke, hvis man skal tro på resultaterne fra en ny amerikansk undersøgelse, skriver Medical Xpress.
I årevis har danske og udenlandske sundhedsmyndigheder forsøgt at få befolkningen til at spise mindre salt, blandt andet fordi det kan mindske risikoen for hjertekarsygdomme, som er relateret til for højt blodtryk.
Men forskerne bag den nye undersøgelse mener ifølge Medical Xpress, at vores saltindtag ikke spiller ligeså stor en rolle for helbredet, som hidtil antaget.
»Vores data demonstrerer, at menneskets indtagelse af sodium (salt) bliver reguleret inden for et relativt smalt normalområde, som bliver defineret af kroppens fysiologi og biologiske behov snarere end af vores forsyning af mad,« siger en af forskerne bag undersøgelsen, David McCarron, til Medical Xpress.
Undersøgelsen er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift American Journal of Hypertension.
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer
lb
Læs også:
Officielle anbefalinger af salt-indtag holder ikke videnskabeligt





























