KORT NYT FRA UDLANDET
Vi kan ikke forhindre at blive ældre, men nu har forskere fra Edinburgh University for første gang regenereret et organ i gamle mus, der ifølge forskerne kan bane vejen for livsforlængende behandlinger. Det skriver Theguardian.com.
Forskerne har arbejdet med organet thymus, som er et organ tæt på hjertet, der producerer de vigtige hvide blodceller også kaldet t-celler.
Når vi ældes vil nogen af dets funktioner ifølge forskerne lukke ned, men ved at manipulere proteinet FOXN1 i de gamle mus, blev funktionen af organet ligeså godt som i yngre mus.
Thymus er det første organ i mennesket, der forværres i takt med alderen, det betyder, at vi bliver dårligere til at bekæmpe infektioner som for eksempel influenza.
»Ved at manipulere et enkelt protein, har vi været i stand til næsten at omvende den aldersrelaterede forværring af thymus. Det kan øge immuniteten hos ældre patienter, eller ældre patienter med et dårligt immunforsvar, men det kræver en masse arbejde, før vi kan teste det i mennesker,« siger professor Clare Blackburn, der ledte forskningsprojektet.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Development.
Læs også:
3D-printer skal bygge et hjerte
Mutant-gen beskytter mod type 2-diabetes
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aml





























