Efter et års pause har forskere besluttet at genoptage kontroversiel forskning i fugleinfluenza.
Videnskabsfolkene stoppede frivilligt sidste år deres arbejde for at give plads til en grundig debat af den sikreste måde at fortsætte eksperimenterne.
Forskerne ville nemlig forsøge at videreudvikle på den i forvejen farlige fugleinfluenza H5N1, så den endnu nemmere kan spredes.
Og to forskerhold fra henholdsvis Holland og USA var parate til at publicere artikler, der beskrev forskningen, i videnskabelige tidsskrifter.
Artiklerne blev imidlertid stoppet, og der opstod et verbalt slagsmål, da der var frygt for, at terrorister kunne få fingrene i virussen og bruge den ondsindet, eller at virussen simpelthen kunne slippe ud fra laboratorier.
Nogle forskere følte, at deres videnskabelige frihed blev indskrænket, mens andre mente, at risikoen var for stor, og at det var en tåbelig ide.
Læs også på Videnskab.dk:
Sprængfarlige influenza-resultater tilbageholdes af forskere
Hollandsk forsker har gjort fugleinfluenza til dommedagsvåben
Fugleinfluenza truer mennesket på ny





























