Din første dag i januar blev måske fejret med skihop på tv, junk food og en ordentlig omgang cola til at skylle tømmermændene ned med. I fremtiden vil den slags dage kunne give dig rigtig dårlig samvittighed. Den britiske forsker David Spiegelhalter arbejder nemlig på at udarbejde konkrete tal for, hvor stor en del af vores liv hver burger koster os, fordi det efter hans mening vil give os en bedre forståelse for, hvad helserådene betyder for os. Det skriver det norske videnskabsmedie Forskning.no.
Idéen er at måle sundhedsmæssige tab og gevinster i såkaldte mikroliv. Et mikroliv svarer til en halv time af vores liv, og dermed kan man begynde at tildele livsstilsfaktorer værdier.
Det vil sige, at hvis du ryger to cigaretter om dagen, så mister du et mikroliv hver dag, og hvis du ryger 20, så mister du fem hele timer.
»Som hvis du haster mod døden med 29 døgnet i stedet for 24, « skriver Spiegelhalter i sin videnskabelige artikel om emnet.
Men hvis du motionerer i 20 minutter kan du lægge to ekstra mikroliv til.
Metoden har dog også ulemper. Vi har forskellige gener, og dermed reagerer vores kroppe forskelligt overfor eksempelvis røg, fedme og alkohol. Og selvom vi får et længere liv, så hjælper mikroliv-målemetoden os ikke til at få mere livskvalitet.
Forskeren har netop publiceret sine idéer i det videnskabelige tidsskrift British Medical Journal.
