KORT NYT FRA UDLANDET:
Det er ikke blot nye venner og fede oplevelser, du tager med dig hjem fra rejsen, når du som et led i din uddannelse har været på et udvekslingsophold i udlandet. Du bliver også klogere.
Det mener en række forskere, ifølge Time.com.
En af forskerne er William Maddux fra INSEAD – The Business School of the World. William Maddux har udført et forskningsprojekt, som viser, at unge udvikler en række kvaliteter under et udvekslingsophold.
De unge bliver bedre til kompleks og kreativ tænkning, og det er mere sandsynligt, at deres fremtidige karriere bliver succesfuld.
Forudsætningen er dog, ifølge forskeren, at de unge under deres udvekslingsophold har mødt den fremmede kultur og dets sprog med et åbent sind.
William Maddux’s forskningsresultat er udkommet i det videnskabelige tidsskrift: Social Physiological & Personality Science: Expanding Opportunities by Opening Your Mind, doi:10.1177/1948550613515005
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ibp
Læs også:





























